Havehakker
Alt i river og hakker
Løvrive, stenrive, klassisk haverive, kultivator… En rive er ikke bare en rive. Der findes mange forskellige river i forskellige størrelser og til varierende formål. Derfor er det som regel også sådan, at du har brug for flere river til at vedligeholde din have året rundt. Se vores guide herunder, hvis du er i tvivl om, hvilken rive du skal vælge.
Det samme gælder for hakker. Der findes roehakker, havehakker og skuffejern.
Hos Boligoghaven.dk har vi et bredt udvalg af alt inden for river og hakker. Vi har både redskaber til voksne og børn. Mange af dem fås i en lige, simpel og praktisk udgave samt en ergonomisk version, der sikrer, at du har en god arbejdsstilling, mens du udfører det hårde havearbejde. For at gøre det nemt for dig har vi også lavet samlepakker, hvor du får alle de mest uundværlige haveredskaber til at holde en flot og veltrimmet have.
Har du brug for et praktisk ophæng til dine haveredskaber?
Guide til river og hakker
Er du forvirret nu? Det forstår vi godt. Derfor vil vi gerne hjælpe dig på vej til at vælge den helt rigtige rive eller hakke, som passer til det formål, du har for øje. Her gennemgår vi de 6 vigtigste i kategorien river og hakker.
Haverive: Haveriven er den helt klassiske rive. Den fås med et varierende antal tænder og er rigtig god til alt lige fra nedfaldne grene til afklippet græs. Det er altså et redskab, du vil komme til at bruge året rundt. Den er ganske uundværlig i haven.
Kultivator: En kultivator har tre store, buede tænder. Den er særligt velegnet til at trække ukrudt op af jorden, fordi den får det op med roden. Det gode ved kultivatoren er også, at du kan stå op og gøre arbejdet, hvilket er mere skånsomt for ryggen end at sidde ned.
Løvrive: Løvriven er genial til at rive løse blade og andet letflyvende affald sammen med. Det er altså et redskab, du kommer til at bruge mest om efteråret. Løvriven har en bred vifte af fleksible tænder i enten metal eller plast.
Planterive: En planterive er en lille, praktisk sag, som gør det nemt og behageligt at vedligeholde blomsterbede mv. i haven. Den er kort og håndholdt og har færre tænder end de store river.
Roehakke/havehakke: En roehakke / havehakke / hakkejern – kært barn har mange navne – bruges i hele vækstsæsonen til dels at fjerne ukrudt mellem haveplanterne, dels at løsne jorden og dels til at udtynde planter med, så dem, der står tilbage, kan få mere glæde af næringen i jorden. Hakken har en klinge forneden og et langt håndtag, som sikrer dig en god arbejdsstilling.
Skuffejern: Et skuffejern har en klinge, som du bruger til at løsne ukrudt – uden at du behøver at komme ned på knæ at kravle. Med skuffejernet løsner du ukrudtet og vender jorden ved at skrabe jernet hen over det øverste jordlag. Den er let at bruge og meget effektiv.
Fandt du ikke det redskab, du søgte? Se vores udvalg af andre haveredskaber.