Det er populært med bakker og fade i indretningen. Her finder du bakker der er designet i mange forskellige materialer, farver og størrelser.
Det kan være flot og dekorativt med blomster og lys på fadene.
Se også øvrige Interiør
Sådan anretter du en smuk dekorationsbakke
Mangler du inspiration og input til, hvordan du kan anrette en dekorationsbakke, som skaber den helt rette hyggestemning? Så er det godt, at vi er fulde af gode idéer, som vi har lyst til at dele med dig. Overordnet set kan du både bruge din dekorationsbakke funktionelt og praktisk eller hyggeligt og dekorativt. Herunder får du vores idéer til, hvor i hjemmet du kan udnytte en dekorationsbakke funktionelt og til at skabe hygge på samme tid.
Fælles for alle idéer herunder er, at det også er godt at søge inspiration til anretning af dekorationsbakken i årstidernes skiften. Læg kastanjer på det om efteråret, en skål med friske blomster, der flyder i vand, om sommeren og spirende pilekviste i en vase, når det er forår.
På badeværelset
Skab en afslappet spa-stemning på dit badeværelse med en dekorationsbakke. Sæt bakken på bordet, på en hylde eller på et skab. Arrangér en masse luksusprodukter på bakken – evt. sammen med en velduftende sæbe. Du kan endda vælge at købe produkter, som du ikke har tænkt dig at bruge, men som blot skal pynte på dekorationsbakken. Sæt også nogle store planter på badeværelset.
Gør dig klar til at få en ren wellness-oplevelse i dit eget hjem. Det føles nemlig skønt, hvis dit badeværelse forvandles til et sted, hvor du har lyst til at opholde dig – og ikke kun er af nødvendighed.
I køkkenet
I et køkken er det godt at tænke i zoner, når du vil skabe hygge. Med et dekorationsfad kan du indrette et hjørne til kaffebar. Sæt bakken i nærheden af kaffemaskinen. Køb evt. et skilt, hvor der står ’kaffebar’ på.
Stil så alle mulige ting på dekorationsbakken, som du bruger til kaffen. Om du bruger af det, eller om det blot står til pynt, vil vi lade være op til dig. Det vigtigste er, at du får skabt en hyggelig følelse af, at netop denne zone er til kaffeslabberas og dybe samtaler. Du kan fx sætte sirup, kandistænger, smukke kopper og krus, en sukkerskål og evt. tebreve.
I stuen
I stuen er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan du bruger din dekorationsbakken. Du kan fx sætte den på sofabordet med et stearinlys, duftpinde og souvenirs fra din seneste ferie. Du kan også bruge den funktionelt ved at arrangere snacks og drinks på den, når du får gæster.
Sølvfade, træfade, antikke og moderne – vi har lidt af hvert
I Bolig og Havens store udvalg kan du finde mange forskellige dekorationsbakker fra det populære brand House Doctor. Bakkerne har forskellige former og farver. Vi har både runde, dybe og aflange dekorationsbakker. Derudover har vi bakker i forskellige materialer. Dermed kan du finde træbakker, sølvbakker og mange flere.
Der er med stor sandsynlighed også en dekorationsbakke, som passer til indretningen i dit hjem. Hvad end du foretrækker den lyse, fine stil, som en bakke med sølvfinish giver, eller om du drømmer om at lave et dekorativt fad med et mørkt, naturligt og rustikt look, der afspejler årstidernes charme.