Hvorfor skal jeg købe et insekthotel?

Et insekthotel er et kunstigt bosted for havens insekter. Her kan de søge mad, overvintre og skjule sig for rovdyr i haven. Med et insekthotel kan havens insekter både yngle og dvale i fred og sikkerhed.

Insekthoteller er for det første en rigtig sjov måde for både børn og voksne at observere havens mindste kryb og flyvere. Det har også den behagelige fordel, at I får fred for mange slags insekter ved havebordet, når I sidder og spiser udenfor. Men tiltrækker det så ikke også mange insekter, tænker du måske. Svaret er både ja og nej.

Bedre vækstbetingelser for frugter, blomster og bær

Der er allerede insekter er i din have. Du styrer ligesom bare, hvor du gerne vil have, at de søger hen for at søge ly. Du kan fx placere dit insekthotel helt nede bagerst i haven, hvis du vil have fred fra dem på terrassen.

Jo, insekthotellet vil trække flere insekter til og give dem et godt og sikkert sted at yngle. Det er faktisk hele pointen med et insekthotel. Man skal nemlig også huske, at insekter er meget vigtige at have i haven. De bestøver planter, træer og blomster. Det betyder, at dine buske og træer dermed giver flere frugter og bær, og så fungerer insekterne som føde for både fugle og pindsvin.

Få mest ud af dit insekthotel

For at få mest ud af dit insekthotel kan du eksempelvis overveje udformningen, når du køber det. Forskellige insekter foretrækker forskellige steder at gemmer sig. Er der en bestemt slags insekter, du gerne vil have i haven – såsom sommerfugle? Eller har du nogle insekter, du gerne vil trække ned bagerst i haven – såsom vilde bier?

  • Sommerfugle vil gerne have aflange, lodrette sprækker.
  • Andre flyvende insekter foretrækker vandrette sprækker.
  • Mariehøns og ørentvister elsker små pinde, træspænder eller kogler.
  • Bier vil have huller at kravle ind i.

Vilde bier er især vigtige at trække til din have, hvis du vil have en god høst fra dine frugttræer og bærbuske, fordi de bestøver havens planter. De vil, som beskrevet herover, gerne have huller at kravle ind i. Her lægger de eksempelvis deres æg og forsegler hullet bagefter.

Stort udvalg af alsidige insekthoteller

Hos Bolig og Haven kan du både finde insekthoteller til én slags insekter – fx bier. Vi har også insekthoteller, som tiltrækker mange forskellige typer insekter i ét og samme habitat. De fleste insekthoteller ligner små huse med huller i flere former og et hustag i varierende farve.

Har du børn, der skal være med i processen? Så har vi også gør det selv-insekthotel, hvor I selv kan bygge insekthotellet, inden I observerer det blive brugt i haven.

Placér dit insekthotel et solrigt sted, hvor det også er beskyttet mod vind og regn. Det betyder, at du med fordel kan vende fronten af insekthotellet mod syd, når du hænger det op. Det skal helst hænge omkring 1,5-2 meter over jorden for at være mest attraktivt for de små kryb.