Hvad er et pælebor / jordbor?

Først er fremmest er det værd at nævne, at et pælebor faktisk er utrolig let at bruge. Det går overraskende nemt, når man skal dreje jordboret ved håndkraft til at grave hullerne til ens stolper. Så hvis du bare har 15-20 pæle, der skal graves ned, så er et jordbor / pælebor den helt rigtige løsning til dig.

Et pælebor består af et styr med håndtag øverst. Forneden har pæleboret et spiralbor, som varierer i diameter, alt efter hvor stort eller bredt et hul, du har brug for. Man bruger et pælebor, eller et jordbor, til at grave stolper eller hegnspæle lodret ned i jorden. Det er med til at sikre, at hegnet er stabilt, når stolperne graves langt nok ned i jorden.

Hvordan bruger man et pælebor / jordbor?

Når du skal nedgrave et nyt hegn eller flytte dit gamle hegn til et nyt sted, griber du fat i dit jordbor. Husk at komme langt nok ned, så det, du graver ned, bliver stabilt. Sæt evt. et mærke på dit pælebor, så du ved, hvornår du har gravet dybt nok ned. Herfra er der sådan set blot at sætte boret i jorden og begynde at dreje. Og igen, det kræver faktisk ikke nær så mange kræfter, som man skulle tro. Er jorden meget hård, kan du eventuelt løsne den med en gravegreb.

Et godt tip til at få dine stolper til at holde sig sunde i længere tid er at lægge lidt grus i bunden af hullet, så pælen eller stolpen ikke har direkte jordkontakt nederst. Når du har sat stolpen i, er det en god idé at stabilisere stolpen med skiftevis grus og færdigblandet stolpebeton. Især hvis dit hegn er tungt og risikerer at vælte, når det blæser. På den måde undgår du også, at dine stolper rådner pga. af fugtskader.

Derudover kan du også bruge et bor som disse til at grave huller til flere haveplanter med stolperod. Du kan fx grave huller til hækplanter.

Køb pælebor hos Boligoghaven.dk

Er du på udkig efter et godt hånddrevet pælebor? Her hos Boligoghaven.dk har vi alverdens haveredskaber til ægte gør-det-selv-folk. Derfor har vi naturligvis også pælebor. De pælebor, vi fører i vores webshop, fås i forskellige længder og diametre. Vores pælebor er i høj kvalitet og til overkommelige priser.

Pæleborene her på Boligoghaven.dk kan fås i flere længder; 107 cm og 138 cm. Hvilken længde du skal vælge på dit pælebor, afhænger dels af din højde, dels af hvor dybt hullet skal være og hvilken diameter, du har behov for. Diameteren på boret varierer fra Ø120 mm, Ø150 mm og til Ø220, hvor det sidstnævnte selvfølgelig er det, der giver det største hul.

Er du i tvivl om, hvilket bor der passer til den opgave, der står foran dig? Eller vil du høre, hvilket udstyr du ellers har brug for, når du skal nedgrave pæle? Så er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice mellem 10.00-15.00 alle hverdage på 20 45 82 86.